Forside » Lokalarkivet » Slægtsforskning
Handlinger tilknyttet webside

Slægtsforskning

Slægtsforskning er den nære historie, der kan fortælle om dine rødder. En gang om ugen samles en gruppe slægtsforskere på arkivet.

Torsdag eftermiddag kl. 15-17 mødes nogle slægtsforskere på arkivet for dels at hjælpe hinanden og dels at få hjælp. Vi kan hjælpe dig med at læse vanskelige ord – eller komme videre i slægtsforskningen.
På lokalarkivet har vi kopier af kilder, der vedrører Herlev og i visse tilfælde Københavns Amt. Det drejer sig blandt andet om ældre kirkebøger, folketællinger, brandtaksationer m.m.
Arkivet har adgang til internettet fra en pc der er til brugernes rådighed. Desuden har vi film- og mikroficheapparat, der kan bruges af besøgende.
Vi har også over 9.000 billeder, hvor du måske kan være heldig at finde dine forfædre eller deres gård.

Inden man går i gang med at slægtsforske, er det en god idé at samle alle de ting sammen, man har liggende. Det kan være papirer fra dig selv, dine forældre eller bedsteforældre. En dåbsattest, en dødsattest – måske vielsesattest.

Udstillinger

På arkivets udstillingsvæg på  første sal på Herlev Bibliotek vises løbende mindre udstillinger om Herlev og Hjortespring.

Se også vores flotte model- og plancheudstilling i kælderen.