Svenskekrigene i Herlev

Efter 19 måneders hård belejring af København trak de svenske tropper sig endelig tilbage i 1660.
Her efterlod de svenske soldater Herlev og Hjortespring i ruiner, og området lå øde hen.

Fredstraktaten

 De fleste gårde og huse var brudt ned. Sten, spær og tage var transporteret til Carlstad, en hel by som den svenske konge Karl X Gustav havde ladet opføre i Brønshøj.

Da den danske konge Frederik den 3. i 1659 manglede penge til sin krigsførelse, lånte han store summer af bl.a. Københavns borgmester Peder Pedersen. Denne fik til gengæld pant i syv gårde og nogle gamle huse i Hjortespring (dengang kaldet Tøbberup, senere Tipperup eller Tupperup).

Seks gårde tilbage i Hjortespring var ikke pantsat, men de var ribbet for alt. Folk begyndte at vende tilbage i håb om at kunne genopbygge dem og få gang i korn og hushold.  For af mad var der intet, idet de svenske ryttere havde trampet alt korn på markerne ned.
Chr. Jydes enke og Anders Pedersen bosatte sig på Lauritz Pedersens gård og fik gården bygget op igen.

Tolv gårde blev i alle tilfælde bygget op igen, for den 6. april 1772, tolv år senere,  tilskødede Christian den 5. tolv gårde plus en øde plads til hofjægermester Vincent Joachim von Hahn. Han samlede senere alle jorderne under en stor ladegård som han kaldte Hjortespring. 

Befolkningen i Herlev og Hjortespring var halveret af sult og kulde og sammenstød med svenskerne, og nu var der kun 43 beboere tilbage i sognet. Disse boede i midlertidige hytter.
Til kongen skrives der i 1660 ”– den ganske jul igennem havde vi ikke brødkrummer eller viktualier, men opretholdte livet ved at spise kålstokke som blev opsamlet af jorden”.

Også kirken i Herlev var hårdt ramt. I 1660 oplyses det at ”Kirken er ganske ilde medfaren. Alle vinduer og vinduesstænger (sprosser) er borte. Stolene forbrudte”.

Kirken skulle efter sigende have været brugt til opstaldning af det svenske rytteris heste og stod nu foran en større reparation.
Først 42 år efter svenskekrigens afslutning var kirken genrejst.