Forside » Herlevs historie » Herlevs første skole
Handlinger tilknyttet webside

Herlevs første skole

Herlev fik sin første skole i 1759.

Den første skole i Herlev lå ved kirkepladsen. Den blev oprettet på Frederik d. 5.’s befaling i 1759 efter andragende fra 17 bønder og 21 husmænd i Herlev. Et gammelt kirkehus, der blev lejet af kromanden Olle Perssøn, dannede den fysiske ramme. Det blev indrettet med en skolestue og en lejlighed til læreren. Omkostningerne til driften blev primært dækket af andragerne, men kirken spyttede på kongens befaling også i kassen og kongen selv bidrog med naturalier. Sognepræsten Niels Foss Nielsen, der havde været blandt de meget aktive for skolesagen, leverede en kakkelovn, en bibel samt et eksemplar af Christian d. 5.’s lov, og senere overdorg han til skolen halvdelen af indtægterne fra et lille gadehus i Buddinge.

Eleverne på Herlev Skole omkring 1880.
Eleverne på Herlev Skole omkring 1880.

Skolen havde til huse i denne bygning helt frem til 1906, hvor der blev opført en helt ny bygning til formålet. Den gamle skolebygning tjente som præstebolig til den blev revet ned i 1923.

Herlevs gamle skolebygning
Herlevs gamle skolebygning.