Herlev kommunes udskillelse fra Gladsaxe 1909

Da sognekommunerne blev oprettet i Danmark i 1841 blev Herlev sogn med landsbyerne Herlev og Hjortespring en del af Gladsaxe Kommune. I det første halve århundrede en homogen landkommune med en meget begrænset befolknings- og erhvervsmæssig udvikling.

Fra århundredskiftet begyndte København imidlertid at vokse ud af. Langs indfaldsvejene til byen opstod der nye bydannelser og boligområder. I første omgang forblev Herlev forholdsvis uberørt af udviklingen, men i nabosognet Gladsaxe gik det stærkt, ikke mindst i Søborg og Buddinge, hvor villakvarterer skød op i løbet af få år efter århundredskiftet.

I Herlev fulgte man udviklingen med dyb skepsis: Man skulle ikke have noget af at blive en københavnsk forstadskommune. Herlev var et landsogn, og det skulle det blive ved med at være!

”En del Beboere i Herlev”, som de kaldte sig, rettede i april 1906 henvendelse til amtsrådet om at få gennemført en adskillelse. Da andragendet blev behandlet i sognerådet i juni 1906 var meningerne delte. 5 var imod en deling, mens 4 var positivt stemt. 2 var fraværende.

Der blev på Amtets forlangende afholdt en afstemning i Herlev sogn. Samtlige stemmeberettigede stemte for adskillelsen, på nær 6 som ikke stemte.

Herlev grundejerforening pressede på for at fremskynde adskillelsen mest muligt, mens grundejerforingerne i Bagsværd, Buddinge og Søborg på deres side protesterede.

En bekymring var, om Gladsaxe kunne klare sig økonomisk på egen hånd, hvilket skulle vise sig at blive gjort til skamme siden hen.

På et sognerådsmøde 10. oktober 1907 gik samtlige 10 tilstedeværende sognerådsmedlemmer ind for adskillelsen. 

Den 13. august 1908 modtog sognerådet en skrivelse fra Indenrigsministeriet med tilladelse til, at Herlev sogn fra 1. april 1909 udskiltes som selvstændig kommune.

Herlevs første sogneråd, 1909.