Herlev Kirke

Grundlæggelsen tilskrives på en sten i våbenhuset Matthis Jensen, der ejede to brydegårde i sognet, men det er næppe helt korrekt. Han døde i 1480 og kirkens ældste dele er fra omkring år 1400. Til gengæld har han sandsynligvis bidraget med tilbygning af både våbenhus, sakristi og kirketårn.  

Før denne kirke blev  opført måtte borgerne herfra vandre helt til Gladsaxe kirke. Herlev kirke fik status af annexkirke til Gladsaxe, og Herlev blev først et selvstændigt sogn i 1921, 12 år efter kommuneadskillelsen.

I 1539, dvs. få år efter reformationen, overdrog kongen ejerskabet af Herlev Kirke til Københavns Universitet. Det tilknytningsforhold bestod helt indtil 1934, hvor kirken overgik til selveje.

Svenskekrigene 1658-60 gik voldsomt ud over Københavns omegn, og det gik også hårdt ud over  Herlev Kirke, der siges at være blevet brugt som stald af de svenske tropper. Først omkring år 1700 fandt man midler til restaureringen af den medtagne kirke.

Restaureringsarbejde er dyrt og tidskrævende, så der er gået årtier mellem hvert arbejder op gennem de følgende århundreder.

Herlev Kirke og gadekæret, 1955.

I 1960 blev der bygget nyt sakristi på kirkens nordside.

I midten af 1990'erne ønskede menighedsrådet at få en moderne udsmykning af kirken. Man nåede frem til, at de tre vinduer i østvæggen ikke skulle åbnes, men derimod forsynes med malerier. I 1997 kunne man indvie tre malerier i vinduerne og et maleri på alterbordets forside af Bodil Kaalund.

Herlev Kirke genindvies efter restaurering i 1962.